Vi søger snarest en dygtig kollega, som har lyst til at arbejde med forskellige regnskabsmæssige opgaver og samtidig sætter pris på at have daglig kontakt med mange mennesker.
Vi kan tilbyde en varieret hverdag, som indeholder alle typer regnskabsmæssige opgaver.
Vi bor i Incuba på Katrinebjerg i Aarhus, så du vil få din daglige gang i et inspirerende miljø.
Stillingsbeskrivelse:
Lüdemann Administration udfører en lang række økonomiske og administrative opgaver for vores kunder. Opgaverne spænder bredt lige fra administrative rutiner såsom daglig bogføring til overordnet økonomisk styring.
Det er sjældent, at arbejdsdagene ligner hinanden, da vores kunder er meget forskellige. Da vores arbejdsområde følger virksomhedernes regnskabsår, er vores arbejde i nogen grad sæsonbetonet. Derfor arbejder vi alle under en flexordning, hvilket giver frie arbejdsforhold. Stillingen er med reference til virksomhedsejeren.
Personen:
Vi søger en kollega, som kan lide at have mange forskellige opgaver liggende på skrivebordet på samme tid, og som trives i et hektisk miljø, når det er tæt på deadlines.
Du skal være serviceorienteret med en åben og dialogskabende tilgang til vores kunder og samarbejdspartnere. Samtidig skal du være løsningsorienteret og være i stand til at arbejde selvstændigt og effektivt med dine opgaver.
Vi værdsætter en kollega med godt humør, og som forstår at bringe vores kunder i fokus.
Kvalifikationer:
Du skal have en administrativ og regnskabsmæssig baggrund og erfaring – gerne fra revisionsbranchen eller fra en lignende stilling. Det er desuden helt afgørende, at alle de generelle regnskabsmæssige termer sidder på rygraden.
Du vil få en del kundekontakt, også internationalt, hvorfor det er vigtigt, at du både mundtligt og skriftligt er i stand til at kommunikere klart og forståeligt på dansk og engelsk.
Du vil i stort omfang kunne planlægge din arbejdsdag selv, men stillingen fordrer, at du er disciplineret og struktureret i dine arbejdsmetoder og tidsplanlægning.
Vi arbejder i mange forskellige økonomisystemer, hvoraf e-conomic og C5 er de foretrukne. Kunden vælger, hvilket økonomisystem vi skal bruge, så du må være fortrolig med den tekniske side i disse programmer. Du skal desuden mestre Office pakken og i særdeleshed Excel.
Vi administrerer også løn for mange af vores kunder. De foretrukne programmer er Dataløn og Danløn. Det vil også være en fordel, at du har kendskab til nogle af disse lønsystemer og i øvrigt har kendskab til generelle lønmæssige vilkår på arbejdsmarkedet
Dit arbejdssted vil primært være på vores kontor i Incuba på Katrinebjerg, men for at servicere vores kunder bedst muligt, vil du jævnligt komme på kundebesøg. Kørsel afregnes da efter statens takster.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en stilling i en lille organisation, hvor du vil få mange spændende arbejdsmæssige udfordringer. Hos os er der kort vej til beslutningsprocesserne, så du vil blive hørt, og du vil indgå i et team af medarbejdere og gode kolleger, som naturligvis hjælper hinanden med at få vores arbejdsliv og privatliv til at gå op i en højere enhed.
Andet:
Du kan få yderligere oplysninger hos Bente Lüdemann, bente@ludemann.dk, tlf. 2049 4161.
Vi vil gerne se din ansøgning inden den 1. december 2016 og gerne hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende.
Send din ansøgning med CV og eventuelt andre relevante bilag som Word eller PDF-fil til bente@ludemann.dk mrk: ”Controller/bogholder” i emnefeltet.
Stillingen vil blive fjernet fra nettet og vores hjemmeside, når stillingen er besat.